Julie Hammer


Manila Lufthavn 27/01-2014

2014-01-27 02:36
02:09 (natten til mandag)

Vi sov det meste af tiden i flyveren og bemærkede ikke der var længere tid at flyve på end fra Kastrup til Dubai. Det var et rigtig lækkert fly. Underligt nok var flyet kun halvt fyldt, så folk sov over flere stolerækker. 

Lugten i Manila trængte sig hurtigt ind, en varm og velkendt udenlandsk tropelugt. Den mindede mig om nogle ferier jeg har været på, som Tyrkiet og andre varme steder.
Da vi ankom til Manila, tog vi en jeepney ud til en anden terminal, hvor vi skulle stå på det næste fly mod Cebu. I bussen, sad man trængt side mod side med folk man ikke kendte. Det var en fed oplevelse. Lige nu er mit hovede næsten helt fyldt, bare af alle de indtryk. Det gik op for mig inden jeg gik ud for at ryge i det varme nattevejr, at det nu er mig der er indvandreren. Folk kigger fordi det er mig der nu er anderledes. Jeg kan ikke længere smelte ind i mængden. Jeg er bleg, lyshåret og ligner et kæmpe spørgsmålstegn i et land jeg endnu ikke har set, udover i lufthavnen. Endnu en gang mødte vi en mand på vej op i elevatoreren, som vi ellers har siddet og talt med. Vi følges ad til Cebu. Han kommer oprindeligt herfra, og arbejder vist nok i Dubai. Vi fik det aldrig afklaret med ham, da der ellers blev talt om vejret, dykkersteder, lækre strande der er must see. Vi ser endnu mere frem til at komme til Cebu og ud fra alt det lufthavne halløj. Godt der går lang tid før vores næste flyvetur, og det bliver så hjemad. 
Det jeg savner allermest er at ligge i en seng. Jeg har nu i to dage sovet i en stol, sammenkrøllet på en lænestol/liggestol, i en flystol, på gulvet i Manilas lufthavn, og igen i en flystol. Alle gange kun en time ad gangen cirka. Det er hårdt, men det bliver godt at komme frem! Nu er der to timer til vi er i luften, og det går forhåbentligt som det skal! 

 

—————

Tilbage